Siden jeg var lille, har jeg altid elsket højder. Jeg har altid været modig, og
skulle overskride mine egne grænser. Jeg var den der kravlede op i de højeste
træer, gik længest ud til skrænten og gyngede højest på gyngerne. Jeg har redet
siden jeg var 6 år, og skulle altid springe højest og op på de højeste heste.
Det fulgte med alderen, og jeg havde stadig min trang til at overskride mine egne grænser. Jeg kom på efterskole.
Efterskolen var kendt for at have ekstremsport, og det fangede mig med det
samme! Jeg afprøvede dykning, rugby,
fodbold, mountainbike, sejllads, skydning, flyvning, fægtning, jagt,
ridning, windsurfing, adventurerace og meget mere. Selvfølgelig var det også nogen vildt fede
oplevelser, men intet kunne slå første gang jeg sprang i faldskærm. Det er det vildeste jeg har prøvet!
Vi sad fire mennesker i et lille fly – springer1 (mig), springer2, en
instruktør og selvfølgelig piloten. Jeg havde fået monteret en højdemåler på
min dragt lige ved maven. Så jeg kunne sidde og følge med i hvor højt vi kom
op. Jo længere vi kom op, jo mere nervøs
blev jeg. På et tidspunkt ramte vi 1300 meter, og motoren blev pludselig
stille. Instruktøren tjekker om min radio virker, og spørger om jeg er klar.
Mit hjerte galoppere af sted, og jeg er tør i munden. Jeg nikker til ham, og
han åbner døren. Jeg kan se hele Samsø under mig. Uden at tænkte sætter jeg
fødderne på trinbrættet. ALT indeni mig, fortæller at det er forkert det jeg
gør. Jeg giver tegn til at jeg er klar, griber om vingestangen, fjerner
fødderne og pludselig blafrer jeg i vinden. Så giver jeg slip. Falder baglæns i
vinden, og er i frit fald i 5 sekunder. Jeg tæller indeni og ser jorden komme
tættere på. Så slår faldskærmen ud. Jeg bliver revet opad, og pludselig er ALT
stille. Det eneste jeg kan høre er mit åndedræt og vinden der tager i skærmen.
Jeg smiler for mig selv, for det er så vildt. Hele Samsø ligger bogstaveligtalt
for mine fødder. De guider mig hele vejen ned i radioen, kommer lidt på afveje
engang imellem, men efter ca. 10 minutter i luften, lander jeg sikkert på den
store græsplæne med det gigantiske orange skilt.
Har sprunget i faldskærm
fire gange siden, og også paraglidet. Men intet slår den første gang. Hvordan adrenalinen
pumpede, og hvor grænseoverskridende det var.
